Hvis du er interesseret i en Border Collie-hvalp fra Mollys kuld, så er de klar til at flytte hjemmefra lige i slutningen af juni, hvor skolernes sommerferie starter.
Vi er ikke en professionel kennel, bare en almindelig aktiv familie, der elsker hunde, og som har planer om at overøse de små hvalpe med kærlighed og menneskelig omsorg.
Det praktiske
Vi er en aktiv familie på fem - mor og far og tre efterhånden store børn på 18, 15 og 12 år.
Vi løber og motionerer meget og weekenderne bruger vi ofte i haven eller i naturen.
Vi er vant til at tage Molly med allevegne - hvor det er tilladt og hun er velkommen. Langt de fleste af vores venner og familie elsker heldigvis at få besøg af Molly, fordi hun er så gemytlig og rolig og bare elsker at ligge stille i et hjørne og være med.